Turisme I Spanien

Rejse med tog og bus i Spanien – Hvad er dine muligheder?

Med Tog og Bus i Spanien

Hvis du har brug for at rejse rundt i Spanien, så er der mange ting, du skal overveje, før rejsen begynder. Du skal for eksempel undersøge, om det er muligt at tage en bus, tog eller om det kun er muligt at nå din destination i bil. Du har måske brug for at vide, hvor lang tid det tager, hvornår dit transportmiddel afgår og hvor fra.

Jeg har herunder forsøgt at samle information om forskellige transportmidler, du har mulighed for at gære brug af i Spanien. Der er nok at vælge imellem, og derfor er det vigtigt at du gør dig grundig research, før du booker noget. Specielt hvis du ikke er så stærk i engelsk eller spansk, skal du være påpasselig. Held og lykke med din fremtidig rejse!

Bus i Spanien – Hvad er dine muligheder?

Bus i Spanien - Bus og tog i Spanien - Alt om Spanien

Har du intet imod at rejse med bus i Spanien, så er der gode muligheder. Selv har jeg rejst en del med bus i Spanien, da det generelt er den billigste måde at flytte sig fra A til B. Fordelene er at der går busser mange gange om dagen. Desuden kan de tage dig til fjerne byer og landsbyer i Spanien, hvor der generelt ikke er toge til. Alle busser i Spanien er udstyret med aircondition, da det kan blive ekstremt varmt om sommeren. 

Hvis du selv har rejst med bus før, så ved du også at det kommer med ulemper. En af de største ulemper for mig, er at der virkelig ikke er særlig meget plads at gøre godt med til benene. Det er specielt irriterende, hvis du skal rejse i mange timer af gangen. En anden ting er at det selvfølgelig tager længere tid at rejse med bus, end det gør med bil eller tog. 

Du skal selvfølgelig tage alt det her til overvejelse, før du overvejer om busrejse rundt i Spanien, er noget for dig. Hvis du vil rejse billigt og har tid nok, er det bestemt noget, der kan anbefales. 

 

  • Offentlige busser

 

Spaniens offentlige busnetværk dækker alle større byer, og rækker generelt ud til de fleste landsbyer. Det vil sige at der er rig mulighed, for at rejse til både større og mindre destinationer i Spanien.

 

  • Alsa

Alsa bus - Bus i Spanien - Alt om Spanien

Alsa er et af Spaniens største private busselskaber, hvis ikke det er det største. Busselskabet har ruter til stort set alle større og mindre byer rundt om i Spanien. Der kører både langdistancebusser og kortere distancer. Selv har jeg haft stor success, med at tage busser fra Barcelona til Zaragoza, Madrid til Cordoba og fra Murcia til byer i de omkringliggende regioner. Alsa er en god måde at rejse rundt i Spanien på. Ofte er det også en af de eneste muligheder, da de har mange ruter, det offentlige transportnetværk ikke dækker. 

Jeg har altid haft problemer med at købe billet på Alsas hjemmeside, da den bare virker elendigt. Derfor vil jeg råde dig til at købe din billet på busstationen, eller på en hjemmeside, der hedder omio. På denne hjemmeside plejer det, at være muligt og købe en billet.

Tog i Spanien – Hvilke muligheder har jeg?

Cercanias

Cercanías kan sammenlignes med S-tog vi har i Danmark. De bliver for det mest brugt af pendlere, der har brug for at komme til større byer og arbejde. Du kan som rejsende eller turist, sagtens gøre brug af de her tog, hvis du har brug for at lave mindre rejser i en bestemt spansk region. 

Det koster ikke meget mere end en metro billet, så det er en god måde at tilbagelægge mindre distancer på. De følgende regioner i Spanien har et Cercanías tognetværk:

 

 

Højhastighedstog – AVE

Højhastighedstog i Spanien - Billede fra en togstation - Alt om Spanien

Siden start halvfemserne har regeringen i samarbejde med Renfe AVE (Alta Velocidad Española) investeret i at få lagt højhastighedskinner ned i Spanien. Takket være denne indsats, kan Spanien bryste sig af, at være det land i Europa med flest kilometer højhastighedstog og nummer to i verden efter Kina. I alt er det blevet til 3240 km rundt om i Spanien, med mange flere kilometer på tegnebrættet. 

Hvis du har travlt og gerne vil tilbagelægge større afstande, så kan du nemt bestille en billet hos AVE. Jeg har selv haft muligheden for at tage disse tog i Spanien, flere gange. Oplevelsen har været fantastisk hver gang. 

For at komme ombord og tage et ave tog i Spanien, skal du igennem et hurtigt sikkerheds-tjek som i lufthavnen. Efterfølgende bliver du bedt om at vente, indtil det er muligt at stige ombord på toget. Lidt efter begynder tog at bevæge sig og når hastigheder op til 300 km/t. Før du ved det, er du fremme ved din destination, nemt og hurtigt. 

En af ulemperne ved AVE, er at det kan være dyrt at få en billet. Du skal gerne købe billetter i god tid, ligesom hvis du skulle bestille en flybillet. 

Fra den 6 april 2020, har du mulighed for at spare penge på din billet, mellem Barcelona og Madrid. Den nye low-cost rute er blevet givet navnet AVLO. Servicen skulle være ligesom på normale afgange, men bare billigere. Hvis du har prøvet denne rute, er du mere end velkommen til at at skrive en kommentar.  

 

Metro

Metro i Barcelona - Tog i Spanien - Alt om Spanien

Skal du på ferie i en større spansk by, eller overvejer du at bosætte dig i en? De fleste større byer i Spanien har metro eller sporvogne, der kører igennem byen. Det betyder selvfølgelig at du nemt og hurtigt kan komme rundt, hvis du har tænkt på at opleve en masse. 

Generelt er priserne overkommelige. Hvis du vil købe en envejsbillet, så skal du typisk af med et par euro. Der er ofte gode muligheder for at få fat i pendlerkort, eller 10-tures billetter.

Byer med metroer i Spanien

 

 

BlaBlaCar

Blablacar - logo der insinuerer at det er delekørsel - Alt om spanien

BlaBlaCar er et af de større deleøkonomi service der findes. Du har mulighed for at slå en rute mellem 2 destinationer op, og købe dig til en plads i en bil, hos en person, der har tænkt sig at køre ruten uanset om bilen er tom eller ej. Derfor er det selvfølgelig godt for miljøet, da bilen bliver fyldt op med personer, og det er ofte billigere end and tage bussen eller toget. 

Det jeg personligt elsker ved BlaBlaCar, er at man ofte falder i snak med lokale, og ofte bliver underholdt under hele køreturen. Desuden er folk rigtig flinke, og kan sætte dig af tættere på en bymidte for eksempel. En bus ville stoppe ved en busstation, der ofte ligger et stykke fra centrum af en by. Selv har jeg gjort brug af denne service mange gange. Både i Spanien, men også internationalt fra Danmark til Polen. Jeg har aldrig haft dårlige oplevelser. 

For din egen sikkerheds skyld, vil jeg anbefale dig at læse anmeldelser af de forskellige bilister. Held og lykke med at komme Spanien rundt!

 

Apps 

Moovit - App til navigering af transport i Spanien - Alt om spanien

Jeg har forsøgt at samle et par apps, der er brugbare hvis du tænker på at rejse med tog og bus i Spanien:

Citymapper

Hvis du har brug for at finde rundt i større byer, så er Citymapper den bedste app på markedet lige p.t. Appen inkluderer Cercanías, busser metroer, sporvogne og endda andre transportmidler som cykler og løbehjul. Appen viser den bedste og hurtigste vej fra punkt a til punkt b. Selv har jeg været storforbruger af appen i Madrid, da den inkluderer meget mere end for eksempel Google maps.

MOOVIT

En anden app der virker i det meste af Spanien er MOOVIT. Appen har mange forskellige funktioner. Det vigtigste er at den i nogle dele af Spanien er værd at foretrække, da den dækker flere byer end Citymapper. Derfor er den et godt alternativ, hvis du er i en mindre by i Spanien. Da jeg læste i Murcia, viste det sig at Citymapper ikke virkede. Derfor måtte jeg ty til MOOVIT, for at kunne finde rundt. Du kan læse mere om nogle af de bedste destinationer i Spanien, hvor MOOVIT kan bruges her

 

Konklusion

Som du har kunne læse, er der mange muligheder når det kommer til transport med bus og tog i Spanien. Selv plejer jeg at tage den hurtigste vej, men det koster nogle gange flere penge, end den lidt langsommere vej. Så hvad der er bedst for dig, kan jeg desværre ikke svare på.

Har du nogle tips til rejse med bus og tog i Spanien? Så er du mere end velkommen til at kommentere på denne post.

Tagged , , , ,

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *