pige der søger efter billige flybilletter til Spanien i en lufthavn | Alt om Spanien

Sådan finder du billige flybilletter til Spanien

Find billige flybilletter til Spanien

Står du og skal rejse til Spanien og er på udkig efter flybilletter? Gudskelov plejer det at være rigtig billigt at flyve til Spanien. Der er mange lufthavne at flyve til i Spanien og desuden mange dagligt ruter. Det gør selvfølgelig, at du næsten altid har mulighed for at finde billige fly til Spanien. Dog er det stadig penge at spare, hvis bare du følger et par nemme tips.

 

Glem alt om de gode råd du har hørt

Hvis du kunne tænke dig billige flybilletter til Spanien, så er det første du skal vide at der ikke er nogen hemmelige tricks, der magisk kan gøre dine billetter billigere. Der er mange myter både online men også i folkemunde. Problemet er at de fleste tips ikke er korrekte.

  • Der er ingen evidens for at søge efter billetter i incognito leder til billigere flybilletter(Dog kan du stadig forsøge)
  • Der er ikke en bestemt dag, hvor billetterne er billigere. Jeg fik engang afvide at flybilletter er billigere om tirsdagen. Det er løgn!
  • Tidspunkt og specifik dato gør heller ingen forskel for dine flybilletter til Spanien.
  • Der er ingen måde hvorpå du kan forudse priserne på en bestemt rute. 

Fakta er at flyselskaberne bruger veludviklede algoritmer og computere, til at justere priserne på deres flyafgange. Algoritmerne tager tidspunkt på året, udbud og efterspørgsel, vejret, events, tid på dagen, konkurrence, flybrændstof priser og mange andre ting i betragtning når priserne fastsættes. 

 

Brug de bedste fly søgemaskiner

Logo fra momondo

For at finde de bedste og billigste priser på flybilletter, så er det værd at forsøge sig med forskellige flysøgemaskiner. Der er forskel på, hvilke online rejseselskaber der er inkluderet hos de forskellige søgemaskiner. Sommetider kan det også være, at specifikke afgange eller flyselskaber ikke er inkluderet i de samme søgemaskiner. 

Da ingen af dem er perfekte, vil jeg derfor anbefale dig at at lede efter billige flybilletter på de følgende søgemaskiner: 

  • Momondo – Generelt den bedste og mest udbredte søgemaskine i Danmark. Ofte finder du de billigste fly her
  • Google Flights – Googles egen søgemaskine. Generelt fungerer den rigtig godt, men ofte er der flyselskaber, der ikke er inkluderet.
  • Skyscanner – Hvis du bruger tablet eller mobil, så er Skyscanner god. Jeg er generelt fan af deres “Overalt” feature, hvor du kan finde billige flybilletter til hele verden. Her kan du også få en liste op over de billigste steder at flyve til i Spanien. 

 

Lufthavne i Spanien med direkte flyvninger til og fra Danmark: 

Madrid lufthavn check-in | Alt om Spanien

  • Madrid
  • Barcelona
  • Valencia
  • Sevilla
  • Málaga
  • Alicante
  • Palma de Mallorca 
  • Santa Cruz de Tenerife
  • Gran Canaria
  • Ibiza 
  • Girona
  • Bilbao
  • Lanzarote 
  • Almería
  • Menorca
  • Asturien
  • A Coruña
  • Santiago de Compostela
  • Vigo
  • Fuerteventura
  • Corvera(Murcia)
  • Jerez de la Frontera 
  • San Sebastián
  • Santander

 

Tilmeld dig nyhedsbreve hos de forskellige flyselskaber

Før du begynder at kigge efter dine næste flybilleter til Spanien, så kan du tilmelde dig nyhedsbreve til de forskellige flyselskaber. Ved at gøre dette, ved du på forhånd besked når der holdes udsalg eller når der bliver reklameret for specielle tilbud.  Selv har jeg flere gange været heldig at modtage en email med 24-timers udsalg, hvor billetterne stort set ikke kostede noget som helst. 

Hvis du ikke har tilmeldt dig endnu, vil jeg anbefale dig at oprette en separat e-mail konto, da flyselskaber generelt sender meget marketing og spam, der ikke har noget at gøre med tilbud på flybilletter at gøre .

 

Book dine flybilletter til Spanien i god tid

Hvis du bestiller dine flybilletter tæt på din flyvedato, så vil billetterne være dyrere på grund af udbud og efterspørgsel. Derfor er det en god ide at bestille billetter i god tid. Dog er der en forskel på at booke i rette tid og for tidligt. I et studie lavet af CheapAir.com, viste det sig at det bedste tidspunkt at bestille flybilletter på er 76 dage før afgang og og op indtil 21 dage før afgang. Efter dette tidspunkt stiger priserne generelt meget og vil derfor være meget dyrere. 

Er du en tilbudsjæger, kan det måske betale sig at tjekke flere gange om dagen over mange dage. Men hvis du er ligesom os andre dødelige, så bør du egentlig bare booke, når du føler at prisen er til at have med at gøre. Personligt gider jeg ikke spilde for meget tid på at spare 50 eller 100 kr, da det allerede er enormt billigt at flyve.

 

Vær fleksibel med den lufthavn du flyver til 

Hvis du ikke finder billige flybilletter til den lufthavn du vil flyve til i Spanien, så kan jeg råde dig at kigge mod flyvninger, til andre lufthavne. Hvis du for eksempel har kigget på en flyvning til Alicante, er der gode muligheder for at bruge den nyåbnede lufthavn i Murcia. De to lufthavne ligger tæt på hinanden, og det vil derfor være minimalt med forsinkelse for at nå din endedestination. Det samme gør sig gældende med så mange andre lufthavne i Spanien.

 

Sæt prisalarmer 

På de forskellige fly søgemaskiner, har du mulighed for at sætte alarmer for de dage du ønsker at rejse på. Når en alarm er sat op, modtager du automatisk en mail i din inbox, når prisen på din flyrejse ændrer sig. Jeg har selv haft sat dem flere gange, hvor det er lykkedes mig at købe billigere billetter. I det her tilfælde, var det også fordi at jeg havde sat alarmerne i ekstrem god tid.

 

Tjek rejsebureauer og OTA’s ud

Tjek gerne online rejsebureauers tilbud ud. Nogle gange kan man være heldig at få rigtig gode tilbud på fly og hotel, i et samlet pakke. På den måde vil det hele være arrangeret for dig, hvilket vil sige at du får flybilletter tur/retur, hotel og ofte lidt andre goder inkluderet i en løsning. Det er og bliver ikke nemmere. Du kan tjekke en side som rejsepiraten ud, og se de bedste tilbud på rejser til Spanien og mange andre destinationer som ikke nødvendigvis har med Spanien at gøre.

 

Hvor meget koster en flybillet til Spanien?

En flybillet til Spanien kan koste fra 25 kroner og op til flere tusind kroner. Det kommer altid an på tilbud og om det er højsæson eller lavsæson, når man bestiller flybilletter.

Hvornår er det billigst at rejse til Spanien?

Den billigste årstid er som udgangspunkt udenfor højsæsonen(juli-august), hvor du stort set altid kan finde billetter, til rimelige priser.

Kan man rejse til Spanien nu?

Det er muligt at rejse på ferie til Spanien og har været det i lang tid. Husk dog altid at tjekke udenrigsministeriets hjemmeside, for at tjekke indrejsekrav, da de kan ændre sig fra dag til dag.

Hvilke flyselskaber flyver direkte til Spanien?

Der er mange forskellige flyselskaber, der flyver direkte til Spanien fra Danmark. Nogle af dem er Norwegian, Ryanair, SAS, Vueling og mange flere.

 

Har du selv været heldig og finde fantastiske tilbud på flybilletter? Så fortæl gerne om din metode og hvordan det lykkedes for dig. God jagt!

4 thoughts on “Sådan finder du billige flybilletter til Spanien”

  1. Laila Pilgaard Plesner

    Hej Mathias
    Jeg modtager førtidspension og jeg har en skolepige på 10 år. (4.klasse) Hun er særdeles dygtig til sprog, og hun kan flydende engelsk; både mundligt og skriftligt!
    Jeg tænker på, om ikke det var en idé, at min datter og jeg flytter til Spanien!??
    Vi har været i Poerto Rico, (Garn Canaria), hvor jeg ved der er en norsk skole… (har tidligere undersøgt dette)
    Mallorca, Poerto De Sóller
    Der kan jeg godt lide at være, men om det bliver “for kedeligt” i længden, det er svært at sige, måske??

    Kan du anbefale et sted, at vi kunne bosætte os, uden det er store forbundet udgifter hermed?

    1. Hej Laila.
      Tusind tak for din besked.
      Der er sevlfølgelig en masse ting, der skal styr på hvis man vil flytte til Spanien. I forhold til sprog, vil jeg ikke være bekymret for din datter. Det mest sandsynlige er, at hun vil tale flydende spansk i løbet af 6-12 måneder. I den alder, kommer det bare naturligt til børn at lære sprog, og det går meget hurtigere end hvis en voksen skal lære det samme.
      Jeg er ikke helt sikker på, hvordan det ser ud i forhold til skandinaviske skoler i Spanien. Jeg har hørt at det vidst skulle være ret dyrt at have sine børn indskrevet på de skoler, netop fordi de er private. Det offentlige skolevæsen i Spanien er ikke dårligt, men det er noget anderledes, end hvad man vil være vant til fra Danmark af.
      Gran Canaria og Mallorca er ikke de billigste steder at bo i Spanien desværre. At leje en lejlighed, skulle være ret dyrt. Du kan forsøge at kigge lidt på idealista eller fotocasa, for at få dig et overblik over priserne. Hvis i gerne vil bo et sted med kyst som ikke koster det hvide ud af øjnene, så havde jeg nok kigget efter noget i Valencia området eller måske på Costa del sol(hvor der bor mange danskere)

  2. Laila Pilgaard Plesner

    Hej igen Mathias
    Jeg glemte lige at skrive, at vi lige har fået en lille hundehvalp, på 8 uger, så den skal selvfølgelig med!
    Og er der boligforeninger, eller hvordan skaffer man en bolig?

    Ps. Jeg har godt set, at jeg fik byttet om på de to sidste ord, i den forrige e-mail. (Hi hi!)
    Venligst fra Laila

    1. Hej igen.
      Jeg har desværre ingen dyr, så jeg ved ikke så meget om det. Dog har jeg lagt mærke til, at nogle byer i Spanien er meget mere hundevenlige end andre. Det betyder også at man ser mange hunde i de byer og andre byer, hvor der nærmest ikke ses hunde på gaden.
      I skal også være obs på at det godt kan være svært at finde noget at leje, hvor man godt må have hund. De fleste udlejere, er ikke interesseret i at have dyr i deres ejendomme desværre. du kan læse mere om at finde bolig i denne artikel :https://altomspanien.dk/bo-i-spanien/

      Jeg håber at du fik svar, ellers er du velkommen til at spørge igen 🙂

      Med venlig hilsen

      Mathias

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Scroll to Top