Plads i spanien

Sådan undgår du at dumme dig i Spanien

Sådan undgår du at dumme dig i Spanien

 

Der er mange ting som man ikke ved, inden man besøger et land for første gang. Det kan være alt, fra de helt banale ting som hvor servietten skal ligge, når man skal spise til mere komplicerede ting som hvordan man skal gebærde sig, blandt landets lokale. Så undgå at dumme dig i Spanien

Spanien er en af vores broderlande i den Europæiske Union. Det ligger ikke så langt væk som lande i de fjerne østen. For dig betyder det at de kulturelle forskellen mellem Spanien og Danmark ikke er så vanvittigt store som hvis det havde været mellem for eksempel Kina og Danmark. Det betyder ikke, at der ikke er ting man skal være obs på. Jeg har samlet 20 ting du skal være opmærksom på i Spanien, for at du ikke dummer dig, når du tager afsted sydpå.

 

Spisetider i Spanien

paella i spanien

Hvis du ikke er klar over det, så er de spanske spisetider noget anderledes end dem man kan være vant til fra Danmark. De spisetider som jeg var vant til fra Danmark var morgenmad mellem 6-8, frokost klokken 12 og aftensmad klokken 18-19 stykker. Generelt var der altid faste spisetider i mit hjem, så de var stort set altid de samme. 

I Spanien spiser man som udgangspunkt en let morgenmad, bestående af noget sødt. Det kan være alt fra en lille kage, en kop varm mælk med mariekiks, eller noget andet i den kaliber. Det indtaget om morgenen, inden man skal ud af døren.Det er generelt klokken 6-10 om morgen, at det indtages.

Den spanske frokost som spises omkring klokken 15, er det store måltid på dagen. Det er tidspunktet, hvor man indtager varm mad og hvor man spiser mest. Spisetiden kan godt variere, da nogle spiser lidt tidligere, og sikkert mange flere, der spiser senere end det.

Aftensmaden indtages mellem klokken 21-23 om aftenen. Her spises der enten rester, eller et eller andet let måltid, hvilket har noget at gøre med tidspunktet, der spises på.

 

Åbningstider og Siesta

Hvis det er din første gang i Spanien, så skal du være opmærksom på butikkerne i centrum af byers åbningstider. Det er normalt at de åbner klokken 10 og derefter holder siesta midt på dagen. Det normale er at de lukker omkring klokken 14-17, hvor de så åbner igen indtil klokken 21 om aftenen. Nogle mennesker kan godt finde det irriterende, da de måske ikke gider at vente. 

For mig er det blevet en vane, og ikke rigtigt noget som irriterer mig. Jeg synes generelt at det er praktisk, at butikkerne er åbne indtil klokken 21 om aftenen, da det er nemmere at komme ud og shoppe og købe ind. I Danmark lukker butikkerne stort set altid klokken 17, hvilket gjorde at man nærmest ikke havde tid til at få shoppe efter arbejde. 

 

Festerne starter senere i Spanien

Elsker du ligesom mig at gå i byen og danse din røv i laser? Så er Spanien stensikkert noget for dig! Jeg blev selv hypnotiseret af festerne, da jeg kom hertil. Der er dog en lille detalje som nok er godt at vide, før du skal ud. 

Generelt starter man med at varme op omkring klokken 22-23 om aften. Derefter tager man på klubben ved en 1-2 tiden hvor festen kan vare indtil klokken 7-8 stykker om morgenen. Desuden er det muligt at finde de barer som spanierne kalder “after”, der er åbne indtil klokken 11-12 om morgenen. Det er normalt nogle sleske steder, hvor jeg kune anbefaler dig at tage hen, hvis du ikke har noget imod at se lidt af hvert!

 

Øllene serveres altid iskolde

bar i spanien med kolde øl

Spanske fadøl, serves gerne iskolde. Det er læskende om sommeren, når det er 35-40 grader udenfor. Selve øllet er ikke noget at snakke hjem om, men det tror jeg heller ikke man skal lægge så meget i. Jeg tror at man skal spørge sig selv, om man vil drikke en varm øl, på en sommerdag, hvor det er 30+ grader udenfor?

 

Parkering i Spanien – Bare betal for parkeringskælderen

Et tilbagevendede problem for de fleste, er parkering. Der kan godt gå sport i at undgå at betale for parkeringskældere. Dog er det 9/10 gange ikke det værd at lede efter en gratis parkeringsplads, på grund af det tidsspil som det medfører. Ofte ser man de lokale spaniere cirkulere rundt i deres biler i lang tid, før de finder en plads og for at spare et par euro i parkeringsafgift. 

Grunden til at det er så svært at finde parkeringspladser i spanien, er at gaderne er snævre og fordi at biler ikke var med i regnestykket, da de forskellige spanske byer blev opført. 

 

Brug mere end en dag i Madrid eller Barcelona

Lad være med at tro, at du kan se Madrid eller Barcelona på en dag. Begge byer har så meget at byde på, at det simpelthen ikke er muligt at se halvdelen af byen, på en dag. Du bør som minimum sætte en 3 dage af til begge dele, for at kunne se de vigtigste attraktioner. Husk at Madrid har et indbyggertal, der er på størrelse med hele Danmarks. I Barcelona bor der cirka det halve.

 

Forvent ikke at folk taler engelsk

Første gang jeg var i Spanien i 2012, var der dælme ikke mange spaniere, der talte engelsk. Det har siden da ændret sig en lille smule. I dag er det lidt nemmere at finde en engelsktalende i de større byer. Dog er det ikke noget, du skal forvente, medmindre det er i receptionen på et hotel, eller i de mest turistede steder i store byer. 

Jeg vil anbefale dig, at du lærer lidt spanske gloser, før du tager afsted. Du kan her læse mere om, hvordan man får styr på det spanske sprog.

 

“People-watching” – Kig på folk når du keder dig

Kender du til people watching? Helt lavpraktisk så betyder det, at man sætter sig på en plads, eller et sted, hvor der passerer mange mennesker forbi. Her kan man sidde og få sig en tår og drikke og så sidde og kigge på de forskellige mennesker, der spaserer forbi. 

Selv er det en af mine favoritaktiviteter, når jeg har voldsomme tømmermænd, og har brug for at komme ud hjemmefra. 

Hvis der er nogle der kigger eller stirrer på dig, så er det sikkert fordi at de bare kigger på mennesker. Undgå at dumme dig i Spanien og lad være med at sige noget til vedkommende.

 

Børn og ældre på gaden om aftenen? 

Det spanske liv er som tidligt omtalt, indrettet efter sene spisetider. Desuden er det meget normalt, at gå en tur, efter man har spist. Det betyder at børn og ældre, kan ses på gader og stræder, sent om aftenen. En anden grund er også, at spaniere lever der liv på gaden, hvorimod vi i Danmark er mere til at leve livet derhjemme. 

 

Lad være med at gå rundt i badetøj i midtbyen

Flere og flere byer er begyndt at udstede bøder, hvis man render rundt i bikini, eller uden T-shirt på gader og stræder. Det er specielt dem, der bor i strandbyerne, som synes det er uhøfligt at gå rundt på den måde i gågaderne og i butikker. Derfor er det nok en god idé, lige at tage noget skiftetøj med, før man skal videre. Selvom du måske ikke får en bøde, er det ikke særlig fedt at pisse de lokale af, vel? 

 

Capirotes – En påsketradition i Spanien

capirotes og påske i spanien

Har du været i Spanien i påsken, så er du måske stødt på de optog, der kaldes procesiones, hvor kæmpe træskulpturer, bliver båret rundt af lokale. Det er særligt i Andalusien, at dette er udbredt, men sker også mange andre steder i Spanien. 

Har du undret dig over, hvorfor dem der bærer skulturerne, går rundt og ligner dem fra Ku Klux Klan? Så skal du ikke bekymre dig. Selve hovedbeklædningen hedder en Capirotes, og har historisk set, været brugt til mange forskellige ting. I dag bruges de kun til de lokale påskeoptog i Spanien, hvor de bæres med stolthed. 

 

Find det rette paella sted i Spanien

Undersøg hvor man kan få den bedste paella, før du sætter dig ned og spiser. Det mad de for eksempel laver i centrum af de spanske byer, er af dårlig kvalitet, og så kan det være op til 3 gange så dyrt som på de mere lokale restauranter. Du snyder simpelthen dig selv, ved ikke at undersøge spisesteder, før du skal ud og spise i Spanien. 

Jeg kan anbefale Google Maps og deres review system. Sorter det efter nyeste reviews, for at se hvad folk mener om restauranten. Det er en god måde, at sortere skidt fra kanel og sidst men ikke mindst få noget god mad. 

 

Drikkepenge i Spanien er ikke nødvendigt

Måske er du blevet fortalt, at man giver drikkepenge i Spanien? Det behøver man altså ikke. Først og fremmest så forventer tjenerne ikke drikkepenge da de får en normal løn. Jeg har tit fået afvide af mine spanske venner, at man kune bør give drikkepenge, hvis man føler at servicen har været noget udover det sædvanlige. 

Selv giver jeg kun drikkepenge, hvis jeg føler at det har været rigtig godt. Og hvis jeg kun bestiller en kaffe, vil jeg ikke mene at det er grundlag for, at give drikkepenge. I sidste ende, er det noget som du skal gøre op med dig selv, om du synes at der skal gives drikkepenge eller ej.

 

Morgenmad består af søde sager

Den spanske morgenmad plejer ikke at være noget, der ligger tungt. For langt de fleste, består det af et par mariekiks, et glas varm mælk og en espresso. Hvis du er på en café, kan det være et stykke ristet brød, med revet tomat, og lidt skinke. Jeg har efterhånden affundet mig med morgenmaden i Spanien, men jeg foretrækker stadig at lave en proteinrig morgenmad derhjemme, da jeg bare føler at det er mere lækkert.

Undgå at dumme dig i Spanien : Spis som en lokal og forvent ikke, at få serveret en tung morgenmad.

 

Spanien er ikke bare tyrefægtning og flamenco 

Spanien er også kunst, god mad, billig shopping, produkter af god kvalitet, fantastiske mennesker, bjerge, sne og vandring i de spanske bjerge. Der er vanvittig mange muligheder i Spanien og du har mulighed for at opleve så meget mere end tyrefægtning og flamenco. 

Undgå at dumme dig i Spanien med dette tip – Se noget af alt det andet som Spanien har at byde på. Du har altid mulighed for at se tyrefægterarenaer og flamenco. Men har du måske mulighed for at se bjergene, eller Spanien om vinteren? Det er et unikt og smukt syn. Spanien har meget andet at byde på, end sommer og sol.

 

Folk taler bare højere i Spanien

Lydniveauet er anderledes. Folk taler højere i Spanien. Nogle gange får de talt hinanden op i et lydniveau, der er svært at overdøve. Det gælder både på min arbejdsplads, hvor man skal tale højere, for at blive hørt. Det samme gælder restauranter, der også godt kan have et lydniveau, der nogle gange kan være for meget. Kulturen i Spanien er sådan indrettet at man overdøver og råber, for at få et ord indført.

 

Glem ikke kontanterne

Spanien er efterhånden kommet godt efter det med kortautomater på barer, butikker og andre steder, hvor man kan bruge penge. Normalt har jeg aldrig kontanter på mig, men det kan ske, at en butik ikke accepterer kort. Det kan også være, at de har et minimumbeløb man skal købe for, før de accepterer kortbetaling. Derfor vil jeg anbefale, at du har lidt euro på dig i Spanien

Hvis du har en spansk bankkonto, er der sandsynlighed for at du kan få det, der hedder Bizum. Det er den spanske version af Mobilepay, der stort set virker ligesom Mobilpay. I min vennekreds bruges det stort set hver gang, at en person betaler for os alle, hvor vi så overfører til vedkommende. 

 

Pas på dine ting når du er i større byer

Lav ikke de samme fejl som din veninde eller veninde, der fik stjålet pungen eller tasken på ferien. Pas på dine ting, og hold dem tæt på dig, når du er i Spanien. Det gælder både når du sidder på en bar, taget metroen, på gaden. Du kan blive berøvet hvilket som helst sted, men hvis du tager forholdsregler, er det noget sværere at blive berøvet. 

Skulle uheldet være ude, så skal du melde det til politiet med det samme. Din rejseforsikring vil bede om en politirapport som det første, og derfor skal du ned på en politistation og have det lavet.

 

Punktlighed er en by i Rusland

Forvent ikke at dine spanske bekendtskaber, kommer til den aftalte tid. Punktlighed er ikke noget, der er ret almindeligt i Spanien og du skal derfor ikke forvente at folk forstår dig, hvis du bliver sur på dem, fordi de kommer “for sent”.

Da jeg boede i Danmark, var jeg en af de freaks, der ofte mødte op en halv time for tidlige til alting, fordi jeg var bange for at komme for sent. Det er jeg heldigvis ikke længere og er blevet meget mere afslappet med punktligheden, når jeg skal mødes med venner og bekendte. 

OBS – Når folk skal møde på arbejde, eksisterer punktlighed dog. Man kan risikere at blive fyret, hvis man ikke møder til tiden. Det er et tip til dig, der arbejder i Spanien så du kan undgå at dumme dig i Spanien.

 

Spanien er mere end Costa del Sol

Spanien er meget mere end Costa del Sol! Der er så mange steder som du har mulighed for at besøge, så hvorfor tage til danskerkolonien, hver gang du er på ferie? Jeg kan helt sikkert anbefale Nordspanien, der er noget helt anderledes end Sydspanien. Der er simpelthen så mange steder, der er værd at besøge. Husk derfor på, at Spanien er så meget mere end sol og strand.

 

Har du prøvet at dumme dig på ferien i Spanien eller har du nogle tips til hvordan man kan undgå at dumme sig i Spanien? Så er du velkommen til at skrive en kommentar og dele den med resten af læserne.

 

Leave a Comment

Your email address will not be published.