Revolut gebyrfri betaling i udlandet

Gebyrfri betaling i udlandet

Undgå gebyrer på rejsen til udlandet

Uanset om vi rejser, bor i Spanien eller i andre lande, så er det normalt at man bliver snydt for gebyrer af pengeautomater og ATM’s når man skal hæve penge. Derfor ville vi selvfølgelig også gerne have gebyrfri betaling i udlandet. Ofte er kursen bare elendig når der hæves penge, og der ender tit med at det koster os en masse penge, at hæve vores “egne” indestående penge, hvilket virkelig er en øvudgift og et irritationsmoment, når man er på ferie eller bor i udlandet.. Det kan endda ende med at koste penge på en kortterminal, hvis du skal betale for noget.. 

Det heldige er dog, at der eksisterer løsninger og alternativer til dit dankort og andre bankkort som du har med fra Danmark. Du har nu mulighed for at slippe for de kedelige gebyrer.

Jeg kan selv huske da jeg flyttede til Spanien første gang i 2016. Jeg havde kun mit Visa dankort med fra Danmark, hvor jeg allerede på forhånd vidste at jeg nok ville komme til at betale for at hæve penge, da jeg jo ikke havde en spansk bankkonto på daværende tidspunkt. Det var også tilfældet, da jeg skulle hæve Euro, hvor jeg for det første fik en helt enorm dårlig kurs. Desuden blev jeg også trukket 1-5 euro per transaktion i hæveautomaterne. Det var sku lidt af en øv oplevelse..

Efterfølgende fik jeg hurtigt oprettet en spansk bankkonto, hvor jeg i min banks hæveautomater kunne hæve gratis. Jeg gik ofte rundt med tanken om, at det simpelthen ikke kunne være rigtigt, at jeg skulle betale for at hæve penge og begyndte derfor at søge på nettet efter alternativer. Til mit held, faldt jeg over noget der held Revolut som på daværende tidspunkt var en nyere online bank og som nærmest virkede for godt til at være sandt.

Med deres bankkort gratis kunne jeg hæve 200 euro om måneden, uden  at skulle betale noget. Desuden skulle jeg heller ikke betale det grimme hævningsgebyr på 1-5 euro. Siden da har jeg flittigt brugt Revolut på alle mine rejser i udlandet og også imens jeg har boet i Spanien. Det er også super nemt at sende penge til min Danske bank konto, så jeg kan betale for det SU-lån jeg har i Danmark.

Dengang var Revolut stort set den eneste løsning, men i dag er der mange flere løsninger, da markedet selvfølgelig har udviklet sig.

Jeg vil herunder fortælle lidt mere om min oplevelse med Revolut som online bankløsning, jeg selv har erfaringer med og give et overblik over fordelene ved en konto hos dem. Hvis du eller i selv har sidder og søgt lidt, kan i nok se, at der er meget information derude og derfor forsøger jeg at opsummere nogle af tingene lidt

Hvis du kunne tænke dig at oprette din egen konto, og samtidig støtte mig med en lille mønt uden at det koster dig noget, så kan du her åbne en Revolut konto.

Revolut

Revolut som virksomhed startede i 2015, med deres hovedkontor i Storbritannien. Det kan bedst betegnes som et privat firma ligesom den danske bank “Lunar” eller Wise, der tidligere hed Transferwise, der har fokus på at være 100% online banking eller services, man hvor man nemt kan overføre penge. Dette kan man også på Revolut, hvor det er nemt og enkelt at overføre penge til en hvilken som helst bankkonto, eller til andre Revolut kontoholdere.

Det tager ofte ikke mere end et par minutter at overføre penge til andre bankkonti, nærmest uanset hvor de er i verden. Det er et fantastisk service som gør at du sparer mange penge i forhold til at bruge din bank i Danmark til det.

I de sidste par år, er der kommet meget nyt til Revolut. Du har mulighed for at bruge det til at købe forskellige services såsom forsikringer, købe og sælge kryptovalutaer osv. (dette er dog ikke noget jeg vil komme ind på, da det ikke rigtigt har så meget relevans, i forhold til Revolut i Spanien eller som Revolut på rejsen) Desuden har du mulighed for at lave et virtuelt bankkort, hvilke betyder at du ikke har behov for at vente på at modtage et fysisk kort, for at kunne købe online, i butikker eller modtage overførsler. 

Er du en, som rejser meget til Spanien eller til nærmest et hvilket som helst land, er Revolut helt sikkert noget for dig. Du kan overføre penge til kontoen og veksle dine penge til euro eller mange andre valutaer. Du har også mulighed for bare at overføre penge, og når du betaler for noget i en butik eller på en restaurant, vil pengene i din kurs, automatisk bliver betalt i kursen i det land, du er på ferie. 

 

Fordele ved Revolut

Jeg har herunder listet nogle af fordelene ved Revolut som jeg mener er relevante for dig der generelt rejser, og for dig der anser det som et interessant alternativ til en bankkonto i forbindelse med at du flytter til Spanien. Har du brug for mere information kan du her altid læse mere om de forskellige fordele ved Revolut

Revolut standard

  • Gratis IBAN-konto i euro, hvilket vil sige at du egentlig kan bruge kontoen til de fleste ting. Jeg får selv udbetalt min spanske løn til min revolut konto, betaler mine regninger og har en reel opsparing på kortet, uden at det koster mig noget.
  • Over 30 forskelle valutaer. Du kan rejse til de fleste lande, og bruge dit Revolut kort i den valuta som det bruges i landet.
  • Slut med at betale for at veksle penge! Du kan gratis veksle mellem forskelle valutaer på kortet, uden at det koster dig noget. Du får vekselkurs i reel tid, hvilket vil sige at du ikke rigtigt mister nogle penge, når du veksler. 
  • Hæv op til 200 euro eller 1500 kr gratis uden at det koster dig noget (hvis du har en gratis konto). Har du en premium konto, kan du hæve meget mere, uden at det koster noget. Det kan som udgangspunkt kun betale sig, hvis du elsker at hæve penge, ellers så vil jeg bare anbefale at betale med kort, da man de fleste steder kan betale med kort, uden problemer. 
  • Brug dine penge i over 150 forskellige valutaer (op til 40.000 kr om måneden). Husk at der efterfølgende kommer rentetillæg, når du bruger penge. Vær dog opmærksom på, at Revolut ikke advarer om dette, da det selvfølgelig ikke er i deres interesse.
  • Gebyrfri betaling i udlandet.

 

Revolut Plus

Plus versionen nyder at de samme fordele som ved gratis versionen. Det koster 25 kroner om måneden og giver følgende fordele:

  • Kort der kan tilpasses efter eget ønske.
  • Kundeservice 24/7 så du kan kontakte Revolut, hvis der skulle være problemer med dit kort, eller hvis du skulle få problemer under rejsen.
  • Junior-funktioner – Lav en konto til dine børn, hvor du kan se hvad de bruger deres penge til, og samtidig lære dem vigtigheden af økonomi. Desuden får de deres helt eget bankkort kvit og frit.
  • Købsbeskyttelse på 1000 pund (ca. 8000 danske kroner). Hvis du skulle beskadige dine værdier eller er ude for tyveri, vil dit kort dække, såfremt du har brugt det til at købe det der enten bliver beskadiget eller bestjålet.
  • Billetbeskyttelse og returneringsbeskyttelse hvis sælgeren ikke vil lade handlen gå tilbage.
  • Gebyrfri betaling i udlandet.

 

Revolut Premium 

Revolut nyder af alle de ovenstående løsninger og koster 60 kroner om måneden. Derudover får du også: 

  • Særlige kortdesign, der gør dit revolut kort unikt og flot.
  • 1 gratis international kortbetaling om måneden.
  • Ekspresforsendelse af dit nye kort.
  • Købsbeskyttelse på 2500 pund om året.
  • Sygeforsikring i udlandet, der også dækker skiferier.
  • Loungeadgang og smartdelay(hvis flyet er mere end 1 time forsinket) til dig og en ven.
  • Gebyrfri betaling i udlandet.

 

Revolut metal 

Nyder af alt det ovenstående og koster 110 kroner om måneden.

  • 3 gratis internationale kortbetalinger om måneden.
  • Købsbeskyttelse på 10000 pund om året.
  • Valutaveksling uden gebyr er ubegrænset.
  • Gratis loungeadgang og smartdelay til dig og 3 venner.
  • Selvrisiko ved billeje.
  • Gebyrfri betaling i udlandet.

 

Hvilket Revolut abonnement skal jeg vælge?

Som du kan se, er der flere fordele, hvis du vælger at betale månedligt for et Revolut abonnement. Desværre har jeg ikke så meget erfaring med at betale for et abonnement, så der kan jeg ikke rigtigt være behjælpelig. Dog vil jeg selv mene at man skal rejse rigtig meget, for at det kan betale sig, at betale for et abonnement, men det inkluderer selvfølgelig muligheden for at kunne hæve flere penge og undgå gebyrfri betaling i udlandet.

Jeg vil ikke afvise det, da nogle af fordelene virker ret interessante hvis du mener at have brug for det. Det gode er, at man i appen altid kan afmelde sig abonnementet fra måned til måned, hvis du nu ikke får udnyttet de extra services så meget. Du kan her læse mere om de forskellige .

 

Ulemper ved Revolut

  • Nogle steder er det ikke muligt at bruge Revolut. Jeg har for eksempel oplevet at jeg ikke kunne betale med mit revolut kort på Ryanair fly.
  • Ingen fysiske filialer. Alt foregår online hvilket er en ulempe for nogle folk.
  • Det tager op til 3 hverdage, at overføre penge internationalt.

 

Sådan opretter du dig på Revolut

Når du har indtastet dine personlige oplysninger, skal du uploade et identifikation som for eksempel et pas eller kørekort. Dette er et krav, i forbindelse med hvidvaskningsloven. Dette skal jeg dog lige sige, ikke er noget der skal afskrække dig. Revolut har licens til at være bank i Europa og mange andre lande. 

Når du har gjort det, og er blevet godkendt, vil du i appen få et virtuelt debitkort, der kan tages i brug med det samme. Dette kan bruges online og til betaling med din mobil, uden at du behøver at have det fysiske kort. Ønsker du et fysisk kort, kan du bestille det. Normalt koster det vidst en 5 euro, at bestille et fysisk kort. Hvis du er på udkig eller finder en rabatkode, kan det tit fås gratis. Du betaler heller ingen gebyr for at have en konto. Desuden kan med det virtuelle kort, allerede lave internationale overførsler og overførsler til andre Revolut-konti med det samme. 

 

Hvordan indsætter man penge på Revolut? 

Da Revolut ikke har fysiske banker eller filialer, kan du kunne overføre penge til din Revolut konto. Det gøres ved at bruge deres Top-up funktion. Det du skal gøre, er at tilknytte din danske bankkonto eller en bankkonto du har i et andet land. Herefter kan du nemt og smertefrit overføre penge, i den valuta du nu ønsker. Herefter kan du veksle det til den rette valuta. Hvis du ikke lige får vekslet og skal betale her og nu, vil Revolut automatisk veksle dine penge til den rette valuta, uden at det koster dig noget.

Det er også muligt at lave en almindelig bankoverførsel. Dette tager dog gerne nogle dage, fordi at de forskellige banker ikke snakker sammen på samme måde, som når man topper-up. At toppe-up er nærmest ligesom at betale på en webshop. Forskellen er bare, at beløbet bliver flyttet til din Revolut konto uden meromkostninger hvor du så bagefter kan bruge pengene i den valuta som du har brug. 

 

Revolut og sikkerhed 

Det kan godt virke spændende og måske lidt angstprovokerende at bruge et service som Revolut. Du kan dog være helt sikker på, at der ikke sker noget med dine penge. Revolut er beskyttet af den litauiske centralbank. Dine penge vil blive opbevaret på din konto, indtil du vælger at bruge dem. 

Hvis der sker noget mærkeligt på din konto, så fryser Revolut som udgangpunkt din konto. Det betyder at den ikke bliver tømt af banditter. Selv har jeg prøvet det en gang. Jeg vågnede op en morgen til en notifikation fra Revolut om, at de havde frusset min konto. Grunden til det var, at Amazon havde hævet penge for et produkt jeg havde købt. De mente at det var lidt suspekt. Jeg fik dog styr på det og kunne efterfølgende bare åbne min konto igen appen igen. 

En anden ting i skal huske på, er at Revolut ikke er nyt. De har været i gang i mange år, og har 15 millioner brugere i hele verden. Havde det været et lummert foretagende, så er jeg ret sikker på, at der ikke var så mange mennesker, der brugte det. 

 

Undgå gebyr i udlandet – Konklusion

Som i nok har læst jer frem til, så er jeg ret begejstret for Revolut og det har sparet mig og den gebyrfri betaling i udlandet, har sparet mig mange penge. Rent bankmæssigt så spiller det bare. Jeg har brugt det på alle mine ferier, uden at have haft de mindste problemer. Desuden virker det også perfekt i hverdagen. Jeg bruger det 99.9% af alle steder jeg har brug for det, uden at skulle betale gebyr eller andet. Hvis jeg var dig, så ville jeg give mig ud i, at oprette en konto og prøve det af. Det værste der kan ske, er at du ikke er tilfreds med det og så kan du jo altid lukke din konto igen.

Hvis du kunne tænke dig at oprette din egen konto og støtte mig uden at det koster dig noget, så kan du her åbne en Revolut konto.

Mange tak fordi i læste med. 

Brænder du/i inde med spørgsmål i forhold til Revolut, så kan i alle skrive en kommentar. Jeg svarer altid så hurtigt jeg kan. 

 

Med venlig hilsen

 

Mathias

 

Leave a Comment

Your email address will not be published.