Uddannelse i Spanien

Uddannelse i Spanien – Hvordan finder jeg den rigtige uddannelse?

Universitetet i Grandada på en flot solskinsdag - uddannelse i spanien - Alt om Spanien

Uddannelse i Spanien? – Hvordan finder jeg den rigtige uddannelse?

For mange unge er det en drøm at kunne læse en uddannelse i udlandet. Desværre forbliver det i drømmestadiet for mange, da det er nemt at give op på det. Processen kan være lang og udmattende, da der bare er mange ting der skal være styr på, før man kan læse en uddannelse i Spanien.

Da jeg først jeg begyndte at tænke på at læse en uddannelse i Spanien, var jeg ikke engang færdig med min bachelor uddannelse i Danmark. Det virkede egentlig som en uoverskuelig process. Der skulle styr på rigtig mange ting. Derfor endte jeg med, at finde en liste over universiteter i Spanien, og gå igennem alle universiteterne systematisk. På den måde, endte jeg med at finde nogle uddannelser, jeg rent faktisk var interesseret i. På den måde dannede jeg mig også et overblik over universiteterne.

Desværre endte jeg ikke med at læse en uddannelse i Spanien det år, da jeg for det første ikke havde sparet nok penge op. For det andet, følte jeg at det var en meget lang process at skulle igang med. Jeg endte med at vente et par år, med at søge ind på den uddannelse. Hvis du vil læse mere om processen, kan du gøre det her.

Jeg har dedikeret denne post til alle, der gerne vil læse en uddannelse i Spanien. Jeg har  forsøgt at udarbejde en liste over portaler, hvor du har mulighed for at slå uddannelserne direkte. Du skal være opmærksom på, at disse hjemmesider er engelske. Der findes ikke tilsvarende hjemmesider på dansk. De hjemmesider der findes på dansk, er firmaer der tager penge for at hjælpe dig med processen. Der er dog ingen grund til at betale for noget, du kan arrangere selv. 

 

Den systematiske researchmetode af uddannelser i Spanien

Hvis du godt kan lide at undersøge tingene grundigt, så vil jeg anbefale dig at tjekke alle de spanske universiteters hjemmesider, før du beslutter dig for at fortsætte i dit forløb, med at søge ind på en uddannelse i Spanien. 

Jeg ville gerne have lavet en komplet liste over universiteter in Spanien herunder. Desværre er der mere en 80 universiteter i Spanien. Det vil sige jeg aldrig ville blive færdig med at beskrive dem. Jeg tillader mig derfor at linke til Uppercareers. Her kan du finde en liste over alle universiteter i Spanien. Du kan fra denne liste skabe dig et overblik over universiteter i Spanien, og gå ind på deres hjemmesider og undersøge uddannelserne selv.

Bachelor i Udlandet og i Spanien

små butikker i en spansk by - kandidat i spanien - alt om spanien

Bachelorsportal er en hjemmeside, der har samlet tusindvis af bacheloruddannelser rundt om i verden. På hjemmesiden, har du mulighed for at finde din fremtidige uddannelse. Det gøres ved at søge på specifikke ord, der har at gøre med det du ønsker at læse. Herefter skal du vælge det land du gerne vil læse i. Hvis du ønsker at tage din bacheloruddannelse i Spanien, skal du selvfølgelig vælge Spanien her. Hvis ikke, så kan du nemt slå andre lande op.

Når du har gjort dette, får du en lang liste af uddannelser op. Du får herefter informationer om uddannelser i Spanien op, hvor du kan se titlen. Desuden kan du se prisen på uddannelsen og hvilket universitet, der udbyder uddannelsen. Generelt er informationen opdateret, men du bør besøge uddannelsens officielle hjemmeside for at være sikker på, at informationerne er korrekte. Jeg vil anbefale denne hjemmeside, for at få et overblik over muligheder for din fremtidige uddannelse i Spanien eller bare generelt, hvis du ønsker at læse en uddannelse i udlandet.

 

Kandidat i udlandet og i Spanien

Har du allerede færdiggjort en bacheloruddannelse i Danmark, så har du måske overvejet at læse en kandidat i Spanien. Selvom din uddannelse i Danmark giver adgang til kandidater i Danmark, er det ikke sikkert at de giver adgang til de samme kandidater i Spanien. Før du begynder at søge om optagelse, skal du være sikker på, at du opfylder adgangskravene. Dette skal selvfølgelig gøres på det individuelle universitets hjemmeside. 

Hvis du leder efter kandidatuddannelser i udlandet, så er Masterstudies et godt sted at starte. Her har du mulighed for at slå de fleste engelsksprogede kandidatuddannelser op. Du vil ydermere finde informationer om priser og lokation af universitets-uddannelserne her. 

Der findes mange andre portaler som Topuniversities, StudyEU og Mastersportal. Når du begynder at kigge på de forskellige sider, ser du at de stort set bygger på det samme koncept. Derfor behøver du efter min mening ikke at scrolle igennem flere forskellige portaler, da indholdet er det samme. 

 

Konklusion 

bro ud i vandet ved kysten i alicante - Kandidat og uddannelse i Spanien - Alt om Spanien

Som du kan se, er der mange muligheder for at finde en uddannelse i Spanien. 

Er du så heldig at have fundet din drømmeuddannelse? Så skal du sandsynligvis kontakte det internationale kontor på det respektive universitet. Desuden skal du have kontaktet SU-styrelsen, hvis du ønsker at få din SU med til uddannelsen. Du kan læse mere om hele optagelsesprocessen her

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *